Køge Badminton Klub har til huse i Ravnsborghallen, og vi er ca. 400 medlemmer med plads til flere.
Vi har medlemmer mellem 5 og 82 år.
De yngste spiller med en forælder til træning om lørdagen. De andre unge piger og drenge er fordelt fra U9 til U17 på træninger for begyndere, øvede og talenter.
Klubben har fokus på et godt socialt liv og tilbyder bl.a. badminton i sommerferien, overnatningsweekend, begynderturnering, fællestur til DMU, holdkampe mv.
Hvis du er til seniorkampe, har Køge et hold i Sjællandsserien og derudover yderligere to seniorhold. Der er gang i den både til træning, til kamp og også til 3. halvleg.
Voksne kan træne på vores Motionsfællestræning, der har 4 hold om ugen – ja, faktisk 5 hold, da holdet torsdag i Hal B er oprettet for 17-24 årige.
Ældre (+60) kan træne eftermiddag mandag og onsdag - og der er der også plads til hygge og samvær.
Har du lyst til at prøvetræne, læs mere her http://koegebadminton.dk/cms/?cmsid=634&pageid=17714
Vi håber at se dig i klubben!